Nyt perspektiv på læring

Vi ved, at der findes mange forskellige læringsstile.

Men mennesker tænker kun på to forskellige måder: Verbalt, dvs. med ord, og nonverbalt, altså uden ord. De fleste mennesker kan bruge begge måder at tænke på, men hos nogle er den ene dominerende. Intelligens spiller ingen rolle her: Det er simpelthen forskellige måder at lære og at tænke på.

At kunne tænke i billeder er medfødt. Men når vi lærer at tale, går de fleste af os over til at tænke med lyd. Vi vænner os til at tænke i ord eller ordenes lydbilleder i stedet for i oplevelsens meningsbilleder.

Verbalt tænkende mennesker tænker hovedsaglig med ordenes lyde. De tænker i ord, oftere end i billeder, og fører en slags indre dialog af konstateringer, spørgsmål og svar. Det kendetegnes ved, at man har en ’samtale’ i gang i hovedet. 

Nonverbalt tænkende mennesker danner mentale billeder af begreber og idéer. Den nonverbale tænkning kan sammenlignes med organisk vækst: Billedet udvider sig i alle retninger i takt med, at tankeprocessen tilføjer flere og flere begreber. Nonverbale tanker er derfor mange gange hurtigere end verbale.

Børn lærer sprog ved først at forstå det, hvorefter de lærer at snakke. Næste trin er, at de udvikler at tænke med ord mentalt. Denne proces starter som regel ved 4 års alderen. Men ikke alle udvikler denne evne, eller de bliver ved med at have en dominans for nonverbalt tænkning.

 

Verbalt tænkende Non-verbalt tænkende
– Tænker i ord
– Indre monolog
– Tankens hastighed er som ved normal tale.          2-3 ord p.sek.
– Tænker i mentale billeder
– Mentale og sensoriske forestillinger
– Meget hurtigere, end man er bevidst om.
Et træ

er en levende plante. Det består af rødder, stamme, grene og blade. Bladene er oftest grønne, men farven kan forandre sig om efteråret.  Man kan høre vinden suse gennem bladene, og …….

Et billede siger mere end 1000 ord!


 
Tankevirksomhed hos billedtænkere

Når man overvejende tænker nonverbalt, har man  ingen indre monolog/dialog. Og derfor kan man f.eks. ikke høre, hvad man læser medmindre man læser højt. I stedet dannes der et indre scenario ved at skabe ordenes betydning i billeder. Det kan derfor være vanskeligt at lære at læse. 

Hos de fleste børn starter udviklingen af den analytiske fornuft og logik mellem det tredje og det femte leveår. De er også nødt til at begynde at udvikle deres sproglige begrebsdannelse, da fornuft og logik fungerer med sproget som base. Når man tænker logisk og rationelt, tænker man faktisk i de mønstre, der kendetegner vores sætningsopbygning.

Så de fleste børn vil bruge tale- og sprogcenteret i hjernens venstre halvdel til sine tankeprocesser, og omkring femårsalderen er de fleste børn begyndt at tænke i sprogets lyde. Men nogle børn udvikler allerede i tre-måneders alderen, evnen til at danne tredimensionelle billeder for at forstå verden bedre. De har udviklet en tankeproces, der foregår så hurtigt, at han eller hun ikke engang selv er klar over, at det er sådan, de gør.

Dermed udvikler de ikke, eller ikke tilstrækkeligt, den evne at tænke i sprogets lyde. Det er en af grunden til, at de har svært ved at lære todimensionelle ord og/eller tal.

 

 

Triggerord

Billedtænkere tænker overvejende i multidimensionelle billeder/begreber. Når de læser, former de samtidigt billeder af betydningen af ordet. Ord, der beskriver fysiske ting, er let at forstille sig og derfor lettere at læse. Problemet opstår, når man ikke kan danne et billede af ordet (f.eks. det-der-måske-hvis). Disse ord kaldes “triggerord”.

For mennesker, der tænker nonverbalt, er det umuligt at tænke med ord, hvis betydning ikke kan omsættes i billeder. De kan have svært ved at læse disse ord eller de ’overhører’ det, når de hører det. F.eks.: “Vi tager måske til biografen i morgen”. I deres hoved er de allerede i biografen og ’ser’ alle de film, de kunne vælge at se. Dette kan nemt give udfordringer i kommunikationen med andre.

Læs mere om Triggerord her


Vil du vide mere?
Kontakt os her eller ring til Moniek Geven på 30 13 75 01.